LIVE: Ny næring til Haaland-rygterne
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er som altid fart på transfermarkedet verdenen over.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Ny næring til Haaland-rygterne
Manchester City har appelleret den skyldig-dom, Premier Leagues uafhængige instans har afsagt i sagen mod klubben for massiv, årelang finansiel doping.
Men med en klar intention fra Premier League om afklaring i denne sæson stormer det omkring klubben, hvilket givetvis fortsætter i weekenden, hvor man skal en tur på Anfield for at møde rivalen Liverpool.
Og en af de spillere, der helt indlysende er fokus på, er Erling Haaland.
Daily Mail og Teamtalk skriver fredag om såvel interesse fra ikke mindst Real Madrid som arbejde i kulissen på at afklare, hvor City og spillerne stiller sig i tilfælde af en hård straf i Premier League-sagen om finansiel doping.
Allerede før skiftet til Manchester City fra Borussia Dortmund for fire år siden gik der massive rygter om Real Madrid, noget der også, år før de seneste uger turbulens, blev talt om i fodboldbranchen blandt folk tæt på de involverede parter.
Det er indtil nu uvist, hvad straffen mod Manchester City vil være i tilfælde af, klubben ikke får omstødt dommen.
Overvejelserne i Storbritannien går fra kæmpebøder og en høj pointstraf, muligvis delt ud over flere sæsoner, til at klubben ligefrem bliver udelukket fra Premier League.
Manchester City fastholder, at man intet forkert har gjort og satser på at vise det i appelsagen.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
Erling Haaland
FC Barcelona
Manchester City
Real Madrid












