LIVE: Sportsdirektør siger farvel til Superligaen
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Ny holdkammerat til dansker: Sen transfer på plads
Emil Riis skiftede i sommerens transfervindue til Leicester City FC.
Holdet vandt for ti år siden Premier League, men er nu helt nede i Englands tredjebedste række.
Selvom transfervinduet for længst er klappet i, så har Leicester netop præsenteret en ny midtbanespiller, der var ledig, fordi han stod uden kontrakt.
Den 26-årige irske landsholdsspiller Will Smallbone har underskrevet en kontrakt hos nedrykkerne. Han har været hos Southampton hele sin karriere, hvorfra han har været udlånt til Stoke City og Millwall FC.
Leicester har fået en skrækkelig start på sæsonen, hvor man efter syv kampe kun har ni point, hvilket placerer holdet som nummer 14 i rækken.
Smallbone har fået en tre-årig kontrakt. Leicester City FC skriver på deres hjemmeside, at man venter på en godkendelse fra EFL på transferen.

West Ham
Danmark
Tottenham Hotspur












