Dansk mareridt: Blev Damsgaard skadet?
Mikkel Damsgaard fortæller til TV 2, at han vrikkede om i kampen mod Portugal.

Mikkel Damsgaard var igen én af Danmarks allerstørste profiler, da landsholdet måtte se sig slået af de portugisiske stjerner i Parken.
Brentford-profilen leverede både et smukt mål og et flot oplæg, men forlod kampen før tid, da han blev skiftet ud i det 85. minut.
Han fortæller i TV-dækningen efter kampen, at han havde vrikket om.
- Jeg vrikkede lige om, så jeg må lige ind og finde ud af, hvad det er, men jeg håber på, at det er okay, fortæller Mikkel Damsgaard kort efter slutfløjt til TV 2.
'Damsinho' var naturligvis skuffet over kampens udfald, hvor han følte, at danskerne leverede flot offensivt, men det blev for nemt for portugiserne i den anden ende.
- Jeg føler, at vi har mange gode muligheder og mange gode chancer, men vi lukker alt for mange nemme mål ind i dag, og vi spiller mod gode spillere, så når vi ikke lige er der, så straffer de os rigtigt hårdt - og det gør de i dag, konstaterer Damsgaard.
Danmark skal håbe på, at der ikke er sket det store efter Damsgaards uheld i slutningen af kampen, der er nemlig kamp mod Wales allerede på søndag.

Danmark er nummer to i gruppen, fordi Norge dummede sig.

Danmark
Portugal












