Tidligere Brøndby-spids fik hovedrolle i dramatisk comeback
Michael Gregoritsch blev supersub for Østrig torsdag aften.

Den tidligere Brøndby IF-angriber Michael Gregoritsch kom galt afsted i landskampen mod Israel i sidste uge.
Augsburg-profilen pådrog sig en ankelskade og måtte lade sig udskifte efter 37 minutter.
Skaden betød, at han missede den efterfølgende kamp mod Kosovo, men torsdag aften var han tilbage i aktion for Østrig – og tilmed i en hovedrolle i 2-2-kampen mod Irland.
Gregoritsch startede på bænken, men blev fra starten af anden halvleg bragt i spil.
På det tidspunkt var Østrig bagud med 2-0 efter to scoringer af brandvarme Troy Parrott, men det blev der ændret på.
Først reducerede Alexander Prass til 2-1 med 20 minutter igen, inden netop Michael Gregoritsch seks minutter senere reddede skindet for Østrig.

Den tidligere Brøndby-spiller udlignede til 2-2 og sikrede, at Østrig kom fra Dublin med ét point i bagagen.
Østrig er således fortsat ubesejrede i Nations League og topper puljen med syv point.














