LIVE: Landstræner slår fast: Snød ikke FCK for Haaland
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Landstræner slår fast: Snød ikke FCK for Haaland
Det har været lidt af en vandrehistorie de seneste år i takt med, at Erling Haaland er blevet en af fodboldens største stjerner.
I 2017, hvor Ståle Solbakken var cheftræner i FC København og Brian Riemer var U19-træner, prøvetrænede en ung og uprøvet Haaland nemlig i FCK.
Det udmøntede sig aldrig i en aftale, og resten er selvsagt historie. Landstræner Brian Riemer frikender sig ansvaret for, at superstjernen ikke endte i den danske hovedstad.
– Det er en god festhistorie. Erling var blevet inviteret på et prøvetræningsophold i København, og jeg kan med ro i maven sige, at jeg intet havde at gøre med, om han skulle blive der eller ej. Hans far var også med, siger Riemer på pressemødet forud for mødet med Norge ifølge TV2 Sport.
Danmark og Norge tørner sammen torsdag aften. Der er kampstart klokken 20.45 på Ullevaal i Oslo.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
Erling Haaland
FC København












