LIVE: Klapper i om hot transferemne – varslet nyt FCM-salg
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Tullberg klapper i om FCM-emne: Varsler endnu et salg
Der sker ting og sager i FC Midtjylland for tiden.
De danske vicemestre har i denne uge sagt farvel til Adam Gabriel, ligesom Valdemar Byskov forventes at være på vej til hollandsk fodbold.
Efter remisen mod Silkeborg IF kunne cheftræner Mike Tullberg løfte sløret for, at endnu en FC Midtjylland-spiller snart kan være fortid.
Dani Silva var nemlig endnu engang ikke med i midtjydernes kamptrup, og et salg virker da ganske oppe over, hvis man tolker lidt på Tullbergs udmelding i mixed zone efter kampen.
– Nu må vi jo se, hvad der sker. Dani (Silva, red.) er jo heller ikke med i dag, lyder det en smule teasende fra cheftræner Mike Tullberg.
Adspurgt til David Martinez, der angiveligt er på vej til FC Midtjylland, ønsker cheftræneren ikke at sige for meget.
– Det synes jeg, at I skal spørge dem, der står for den del, om. Det er, som jeg siger, ikke mig, der gør det, siger Mike Tullberg med et smil.
Dani Silva har blandt andet været rygtet til polsk fodbold, men ifølge Campos oplysninger er der fortsat flere muligheder i spil for den portugisiske midtbanespiller, der ikke er slået igennem på Heden.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
FC Midtjylland












