LIVE: Kontrakt til 2034 – PL-stjerne forlænger Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

LIVE: Kontrakt til 2034 – PL-stjerne forlænger

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Joao Pedro, Morgan Rogers, Cole Palmer
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er som altid fart på transfermarkedet verdenen over.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

Afvist af FCM: Nu vil de købe PL-stjerne

De har i to omgange forsøgt at købe Franculino, senest her i sommeren 2026.

Der var buddet ifølge Campos oplysninger på 25 millioner euro, og svaret fra FC Midtjylland var nej.

Men Al-Hilal, Saudi-Arabiens største klub, vil have en ekstra angriber, og nu meddeler flere britiske medier, at man er tæt på Ollie Watkins i Aston Villa.

Der er den særdeles vigtige hurdle tilbage, at Aston Villa endnu ikke er gået med til et salg, og at Birmingham-klubben efter store udskiftninger denne sommer egentlig helst vil holde på og endda forlænge samarbejdet med den engelske landsholdsangriber indtil 2030.

Al-Hilals stjerneangriber Darwin Nuñez, tidligere Liverpool, er netop blevet lejet til en anden klub i Saudi-Arabien, og Al-Hilal har appetit på at nå langt i Asiens Champions League og på et tidspunkt vinde turneringen igen, ligesom man gjorde i 2019 og 2021 før den helt store satsning på kæmpe stjernenavne fra Europas topklubber.

Der kan vente et interessant og potentielt dramatisk slutspil om Franculino hen mod transferdeadline i Superligaen – læs mere om det her.

Mest læste

Notifications

Notifikationer