LIVE: Jagter AGF forsvarsspiller fra Australien?
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Leipzig henter gammel kending hjem
Christopher Nkunku udviklede sig til en kæmpe profil, da han mellem 2019 og 2023 tørnede ud for tyske RB Leipzig.
Siden har franskmanden været forbi Chelsea og AC Milan, hvor han ikke har nået de samme højder, som det var tilfældet i Bundesligaen.
Men nu vender han hjem. Sky Sports skriver søndag, at RB Leipzig og AC Milan er blevet enige om en lejeaftale af franskmanden, som sender ham tilbage til sin tidligere klub. Aftalen skulle desuden indeholde en købsoption.
Ifølge mediet mangler de sidste detaljer at falde på plads, inden Christopher Nkunku skal til lægetjek i starten af næste uge. Det skulle dog ikke kunne stikke en kæp i hjulet på transferen, som den tyske Sky-journalist på mediet X kalder for en ‘done deal’.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham












