Tysk medie: Mads Pedersen skifter til denne klub
Mads Valentin Pedersen fortsætter karrieren i Tyskland, lyder det fra Bild.

Skulle der være nogle Superliga-fans, der drømmer om at få Mads Valentin Pedersen hjem til landets bedte række, bliver de skuffede.
Godt tager danskeren sin afsked med Augsburg denne sommer, men det bliver ikke til nogen retur til hjemlandet.
Det skriver Bild, der kan afsløre, at han venstrebacken skifter til en anden tysk klub.
Nærmere bestemt er det Hertha Berlin, der kan sætte kløerne i danskeren.
Hertha tørner til dagligt ud i 2. Bundesliga, og dermed er der tale om et skridt ned for Mads Valentin Pedersen, som skifter fra Bundesliga-klubben Augsburg.
Ifølge Bild kommer Mads Valentin til klubben for et mindre transferbeløb, og han ventes allerede at være i Berlin senere søndag.

Dermed kan danskeren altså sætte et foreløbigt punktum for sin Bundesliga-karriere, hvor han står noteret for 115 kampe.
I alt er det blevet til 120 i Augsburg for Mads Valentin Pedersen, som i 2019 kunne bytte FC Nordsjælland ud med den tyske klub.
I foråret 2020 var han på lån i FC Zürich, men siden sommeren har det altså været Augsburg, som har rådet over spilleren, og som også havde kontrakt med ham frem til sommeren 2027.

FC Augsburg












