Sportslig vurdering: Sønderjyske vrager formsvag keeper
Marcus Bundgaard er end ikke med i truppen søndag, hvor Sønderjyske ramler sammen med FC Nordsjælland.

Marcus Bundgaard så alt andet en heldig ud, da den tidligere Sønderjyske-spiller Olti Hyseni kunne bringe Brøndby foran med 3-0 i seneste runde.
Fejlen var den seneste af flere uheldsvangre indgreb, som målmanden har stået bag i sæsonstarten.
Det har Sønderjyske-cheftræner Fatah Abdirahman taget konsekvensen af søndag, hvor holdet brager sammen med FCN.
Ind i buret er kommet Nicolai Flø, imens Marcus Bundgaard end ikke er at finde i truppen hos Haderslev-klubben.
Og det skyldes slet og ret målmandens præstationer i Superliga-opstarten, lyder det fra pressechef Jacob Ravn.

- Det er en sportslig vurdering, siger han til Der Nordschleswiger.
Før kampen blev også cheftræner Fatah Abdirahman foreholdt de mange fejl, som Marcus Bundgaard har leveret, men det var en anderledes kryptisk cheftræner, som gave svar på konkurrencesituationen i Sønderjyske-buret.
- Der vil være udsving, som er der er med alt muligt andet, og det samme har der også været med Bundgaard.
- Der er konkurrence på alle positioner - også på målmandspositionen, siger han til Viaplay.
Marcus Bundgaard missede afslutningen på sidste sæson efter et grimt sammenstød med Viborg-spilleren Dorian Junior, der efterlod målmanden med flere brud i ansigtet.
Fra sæsonstarten har han været tilbage i buret i Haderslev, men er altså nu helt ude af den sønderjyske trup.

Sønderjyske












