LIVE: I spil til Superligaen – Nu byder trendy CL-klub
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Så meget tjener FCK på Viborgs rekordsalg
Det ser ud til at have været en glimrende handel for alle parter.
For to år siden havnede Thomas Jørgensen i overskudslageret hos FC København, hvorefter han blev solgt til Viborg FF.
Her helgarderede FCK sig dog godt og grundigt i salget, da man fik inkorporeret en videresalgsklausul på 20 procent, mens man også sikrede sig retten til at matche ethvert tilbud, som De Grønne måtte få på den nu 20-årige midtbanestjerne.
Søndag morgen skriver Tipsbladet, at Viborg er nået til enighed med Toulouse om at sælge Jørgensen for ni millioner euro, som svarer til 67,5 millioner danske kroner.
Deraf er FCK så berettiget til 20 procent, som udmønter sig i 12,5 millioner kroner, mens det heller ikke tyder på, at Løverne vil udnytte rettigheden til at matche tilbuddet fra Frankrig.
FC København solgte Thomas Jørgensen til Viborg for 4,5 millioner kroner tilbage i sommeren 2024, hvor han siden har udviklet sig til en af Danmarks allerstørste talenter og stjerner i Superligaen.

West Ham
Danmark
Tottenham Hotspur
FC København
Viborg FF












