Første start i otte måneder: Storroser tilbagevendt AGF’er Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Første start i otte måneder: Storroser tilbagevendt AGF’er

Markus Solbakken var endelige tilbage i startopstillingen hos AGF fredag aften.

Markus Solbakken spiller for AGF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍Campo på Energi Viborg Arena

Selvom det endte i nederlag, bød fredagens opgør for lidt af en solstrålehistorie for AGF.

For første gang siden 11. december var Markus Solbakken nemlig at finde i De Hviies startopstilling.

I mellemtiden er det blot blevet til 15 gældende minutter, som faldt i seneste sæsons sidste kamp, men fredag var midtbanespilleren tilbage i fuldt flor.

Og det, cheftræneren så, imponerede ham.

Betændelse på synsnerven er noget af det, der har holdt ham ude af startopstillingen i otte måneder, men det var ikke til at se på spilleren, at han stort set har set til fra sidelinjen siden da.

Sådan lyder dommen i hvert fald fra cheftræner Jakob Poulsen, der ikke var overrasket over det niveau, som den norske midtbanespiller lagde for dagen fredag aften.

Markus Solbakken spiller for AGF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Nej, det var jeg ikke.

- Det er det, jeg ser af Markus. Han er rigtig rolig på bolden. Han vil gerne have bolden hele tiden, og han er enormt god til at manipulere bolden på den positive måde, at han er svær for alvor at komme i pres på.

Efter en time var der dog ikke mere fodbold i nordmanden, men det var en fornøjelse at have ham tilbage fra start, understreger Jakob Poulsen.

- Så er det jo klart, at så bliver han træt efter en time, hvilket er helt okay.

- Det var dejligt at se ham tilbage på sin vante måde at spille på, lyder det fra AGF-cheftræneren.

Selv var Markus Solbakken også godt tilfreds med at være tilbage i aktion igen.

Det kan du læse mere om herunder.

AGF-profil gjorde comeback: Skal nok blive godt igen

Mest læste

Notifications

Notifikationer