Officielt: Xabi Alonso er ny Chelsea-træner
Chelsea har søndag præsenteret Xabi Alonso som ny cheftræner for klubben.

Xabi Alonso er tilbage i job.
Søndag formiddag oplyser Chelsea på sin hjemmeside, at man har ansat spanieren som ny cheftræner.
Alonso tiltræder sit nye job den 1. juli.
Den nyansatte cheftræner er blevet udstyret med en fireårig aftale, skriver klubben.
Han erstatter Liam Rosenior, der blev fyret i sidste måned.

Alonso var senest cheftræner for Real Madrid, hvor han fik sparket tidligere på året. Inden da havde han stor succes i Bayer Leverkusen, hvor han var med til at sikre klubbens første Bundesliga-titel nogensinde.
Chelsea har i løbet af sæsonen fyret to cheftrænere.
Chelsea FC
Xabi Alonso












