Dommer fik politibeskyttelse: Skotsk FA langer ud
Det skotske fodboldforbund er ingenlunde tilfredse med, at en dommer var nødsaget til at få politibeskyttelse efter Celtics kamp mod Motherwell.

Det er en grim sag, der har ramt skotsk fodbold.
Celtid tog et stort skridt mod det skotske mesterskab, da de efter en straffesparksscoring tillægstiden besejrede Motherwell og bragte sig inden for et point af førerholdet Hearts.
Det har øjensynligt fået temperamentet til at koge over hos en række fans, for efter kampen har dommeren været nødsaget til at få politibeskyttelse.
Og det får nu det skotske fodboldforbund til at lange ud.
- John Beaton og hans familie tilbragte i nat deres hjem under politiets overvågning, efter at personlige oplysninger blev lækket online.
Sådan starter den udtalelse, som det skotske fodboldforbund fredag har offentliggjort på sin hjemmeside.
Og årsagen er angiveligt, at John Beaton tilkendte Celtic et straffespark i det højintense opgør mod Motherwell, som endte med en livsvigtig Celtic-sejr.
Fodboldforbundet er dog ikke i tvivl om, hvor skylden ligger.

- Dette er konsekvensen af en hysterisk mediefortælling, drevet af uansvarlige, impulsive medieinterviews efter kampene, kommentarer og officielle opslag på sociale medier. Den samlede effekt påvirker vores evne til at skaffe nok dommere til at betjene spillet på alle niveauer. Når det kompromitterer sikkerheden og trivslen for vores mest erfarne kampdommere, er grænsen nået.
Og opfordringen er klar fra det skotske fodboldforbund. Det skal stoppe med det samme.
- Mens vi nærmer os det, der burde være en spændende afslutning på sæsonen, opfordrer vi dem, der har gjort deres holdninger personlige og overdrevne, dem, der har valgt den nemme udvej ved at tilskrive nederlag til oplevede dommerfejl, og dem, der har godkendt opflammende udtalelser og opslag, til at reflektere over deres rolle i at skabe et miljø præget af intimidering, frygt og uro.
- Vi opfordrer til tolerance og perspektiv for at forhindre enhver yderligere, utænkelig eskalering.
Herunder kan du læse udtalelsen i sin helhed.
Hele udmeldingen fra SFA
A Scottish FA statement
Scottish Football Association fordømmer på det kraftigste forsøg på at kompromittere sikkerheden for kampdommere. Sådan selvtægt, motiveret af beslutninger, der opfattes som rigtige eller forkerte på banen, er en plage for vores nationale spil, og vi er taknemmelige over for Police Scotland for deres hurtige indgriben.
Vi må desværre også konstatere, at dette er den uundgåelige konsekvens af den tiltagende kritik, intolerance og syndebukstænkning, som denne sæson er blevet udvist af mediekommentatorer, tilhængere, officielle fangrupper, klubber, spillere, managers og tidligere kampdommere.
Vi fremfører ikke dette letfærdigt som det nationale fodboldforbund. Men det er en ubehagelig sandhed. De, der gennem hele sæsonen har forsøgt at placere skyld og fremføre konspirationsteorier om kampdommere for at aflede opmærksomheden fra nederlag eller oplevede uretfærdigheder, har bidraget til et miljø, der bringer sikkerheden for vores ansatte og kampdommere i fare.
Dette er konsekvensen af en hysterisk mediefortælling, drevet af uansvarlige, impulsive medieinterviews efter kampene, kommentarer og officielle opslag på sociale medier. Den samlede effekt påvirker vores evne til at skaffe nok dommere til at betjene spillet på alle niveauer. Når det kompromitterer sikkerheden og trivslen for vores mest erfarne kampdommere, er grænsen nået.
Dommere er ikke ufejlbarlige. Der vil blive begået fejl på banen og truffet subjektive kendelser foran VAR-skærmen, ligesom managers kan vælge den forkerte startopstilling, målmænd kan lukke bløde mål ind, og angribere kan brænde chancer fra fem meters afstand. Reaktionen på disse uundgåeligheder kunne dog næppe være mere forskellig.
Det, der skete i går, er ikke en enkeltstående hændelse. Der findes mange eksempler på kampdommere, der er blevet bragt i skadelige situationer, men hvor de involverede frygter at stå frem, fordi det kan forværre situationen eller skabe yderligere bekymring hos venner, familie og kolleger.
Vi vil ikke tillade, at dette bliver normalen. Vi vil ikke acceptere en situation, hvor kampdommere skal have særlige foranstaltninger for at beskytte deres børn i skolen, som om det var en naturlig del af jobbet. Vi vil ikke acceptere en situation, hvor det at blive hjemme bag en låst hoveddør og undgå offentlig kontakt bliver en mestringsstrategi.
Scottish Football Association vil søge at styrke sine regler for bedre at beskytte dem, der er afgørende for spillet, og opfordrer dem, der uden tvivl vil slutte sig til os i fordømmelsen af hændelser som denne, til at støtte disse forslag – ikke bidrage til at udvande dem af hensyn til egeninteresse.
Mens vi nærmer os det, der burde være en spændende afslutning på sæsonen, opfordrer vi dem, der har gjort deres holdninger personlige og overdrevne, dem, der har valgt den nemme udvej ved at tilskrive nederlag til oplevede dommerfejl, og dem, der har godkendt opflammende udtalelser og opslag, til at reflektere over deres rolle i at skabe et miljø præget af intimidering, frygt og uro.
Vi opfordrer til tolerance og perspektiv for at forhindre enhver yderligere, utænkelig eskalering.
Celtic møder Hearts i den sidste runde af den skotske Premier League, som altså bliver afgørende for, hvor guldet ender henne.
Undgår Hearts at lide nederlag, vil det være første gang siden 1985, at titlen ikke går til enten Celtic eller Rangers.

Celtic












