Stormede tribunen: FCK fordømmer skandaløse scener i Parken Oddset Pokalen: FC København - FC Midtjylland i Parken i København torsdag den 14. maj 2026.

Stormede tribunen: FCK fordømmer skandaløse scener i Parken

FC København fordømmer den brug af pyroteknik, som fandt sted under årets pokalfinale. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Oddset Pokalen: FC København – FC Midtjylland i Parken i København torsdag den 14. maj 2026.

Det var skandaløse scener, der udspillede sig til årets pokalfinale.

Ved indgangen til første halvleg blev der affyret pyroteknik fra hovedstadsklubbens fans i en sådan grad, at dommer Lasse Graagaard valgte at sende de to hold tilbage ned i omklædningsrummet.

Siden er episoden blevet fordømt af både spillere og fans, og nu kommer FC København tilmed selv på banen.

På sin hjemmeside kalder klubben episoden for beskæmmende, og varsler samtidigt, at yderligere sikkerhedsforanstaltninger vil blive sat i søen.

FC København, som altså endte med at tabe opgøret, har fredag på sin hjemmeside i ikke uklare vendinger fordømt den adfærd, som udspillede sig Kristi himmelfartsdag i Parken.

- F.C. København ser med stor alvor på episoden og fordømmer den adfærd, der kom til udtryk ved begyndelsen af 2. halvleg. Episoder som disse har absolut intet med fodbold at gøre, og det er beskæmmende, at den største enkeltstående kamp i dansk fodbold bliver overskygget af pyroteknik, skriver klubben på sin hjemmeside.

Oddset Pokalen: FC København - FC Midtjylland i Parken i København torsdag den 14. maj 2026.

Varsler lange karantæner

Mange har efterfølgende sat spørgsmål tegn ved, hvordan den mængde af pyroteknik, som blev affyret, overhovedet fandt vej ind til tribunerne.

Men det giver hovedstadsklubben er klart svart på.

- I forbindelse med åbningen af tribunerne inden pokalfinalen stormede en større gruppe sortklædte tilhængere indgangspartierne til S12 tribunen. Gruppen tiltvang sig uretmæssigt adgang til stadion og bragte i den forbindelse bomberør og fyrværkeri med ind på tribunen.

Tilmed oplyser klubben, at en række af de personer, som var impliceret i affyringen af pyroteknikken, er blevet identificeret, og kan se frem til lange karantæner.

- F.C. København har allerede i dag tilføjet 12 af de involverede til Parkens ansigtsgenkendelsessystem, og de pågældende vil blive forment adgang til Parken og meddelt karantæne, næste gang de viser sig.

- Det vidtrækkende efterforskningsarbejde fortsætter i tæt samarbejde med politiet, og det ventes, at der bliver udstedt adskillige langvarige karantæner ved gennemgang af videomateriale og med anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologien i Parken. Alle sager bliver desuden efterfølgende overdraget til politiet.

Slutteligt lægger den københavnske storklub ikke skjul på, at den slags optræden ikke har nogen plads på tribunen i FC Købehavn.

- F.C. København tager på det kraftigste afstand fra den voldsomme episode, hvor en gruppe individer i dén grad sætter sig selv over alle andre og samtidig udsætter andre fans for fare.

- Det er utilstedeligt, og klubben ønsker at understrege, at hvis man på nogen måde har bidraget til affyringen eller indsmuglingen af fyrværkeriet, så er man ikke længere velkommen i Parken.

Klubben vil nu undersøge, om der kan tilføjes yderligere sikkerhedsmæssige initiativer ved indgang til Parken, skriver den desuden på sin hjemmeside.

Derby kan rykke Europa Playoff-kamp

Mest læste

Notifications

Notifikationer