FCK-boss: FCK-sejr er vigtig for dansk fodbold F.C. København har landet en historisk sponsoraftale med bla. Planet Nusa.

FCK-boss: FCK-sejr er vigtig for dansk fodbold

FC København kan stadig nå ud i Europa.

F.C. København har landet en historisk sponsoraftale med bla. Planet Nusa.

Selv med to kampe tilbage i sæsonen står det allerede nu indlysende klart.

2025-26-sæsonen bliver en af dem, man finder i glemmebogen hos FC København.

Selvom der fortsat resterer én runde i Superligaen samt en playoff-kamp mod hvem end der bliver nummer fire, så har sæsonen været en skuffelse i Parken.

Så meget desto vigtigere bliver det også, at københavnerne slår Superligaens nummer fire i den forestående playoff-kamp om adgang til Conference League-kvalifikationen, men ifølge FCK-direktør Jacob Lausen er det ikke kun for FCK, det er vigtigt, at københavnerne trækker sig sejrrigt ud af den kamp.

- Den kamp er også vigtig for FC Midtjylland. Jeg tror, den er vigtig for dansk fodbold; At vi får nogle hold ud, der rent faktisk kan gøre det her, siger Jacob Lausen til Campo.

FC København vil grundet sine tidligere præstationer i Europa være seedet hele vejen i Conference League-kvalifikationen - hvilket ikke vil være tilfældet for nogen af de øvrige alternative danske deltagere.

F.C. København har landet en historisk sponsoraftale med bla. Planet Nusa.

- Uanset vores ligaplacering så har vi stadig en nemmere vej ind end de andre [danske] hold, der er med til at spille om det. Det betyder jo ikke, at det skal være os, men det betyder, at vi endnu en gang kan stå i en situation, hvor vi tager et ordentligt hug nedad på koefficientpoint, siger Jacob Lausen.

Som mestre er det i år AGF, der får muligheden for at kvalificere sig til Champions League. FC Midtjylland får som pokalvindere muligheden i Europa League-kvalifikationen, mens Superligaens bronzevinder og vinderen af næste søndags playoff-kamp altså skal prøve kræfter med Conference League-kvalifikationen.

- Hvis der er én ting, vi kan være enige om i dansk fodbold, så er det, at det godt nok er sjovere med en liga, hvor der er to Champions League-pladser at spille om. Det giver sig selv.

- Al, al, al respekt for alle danske hold, der spiller i Europa. Når vi snakker europæisk fodbold, så er det en holdindsats for dansk fodbold. Vi har en ukuelig tro på, at Danmark kan stabilisere sig et sted, hvor ligaen kan give to Champions League-pladser.

Opret en bruger på Campo

- Men det giver sig selv, at den ambition kan få et nyk nedad, hvis vi ikke kommer med, og det andet hold, der kommer med i stedet, så ikke kommer med i selve ligaspillet, lyder vurderingen fra Jacob Lausen.

Både FC Nordsjælland, Viborg FF og Sønderjyske kan på søndag stå med bronzemedaljer i Superligaen og den ene af de to Conference League-kvalifikationsbilletter.

Fjerdepladsen, som skal op mod FC København i playoffen, kan gå til de samme tre mandskaber, mens Brøndby IF faktisk også kan tage pladsen, hvis de selv slår FC Midtjylland, mens Viborg taber til AGF, og Sønderjyske taber til FC Nordsjælland.

Mest læste

Notifications

Notifikationer