Drop dødbold-tuderiet: FCM-triumf er forstand, ikke held!
FCK og FCM mødtes til pokalfinale i en enestående flot kulisse. Her er Campos Konklusion fra den store finale.
FC København
FC Midtjylland
Mike Tullberg📍 Campo i Parken
Titler findes der ikke én topklub, eller fodboldklub, for den sags skyld, der ikke brænder for.
Og for FCK og FCM?
Der var det sæsonen, der torsdag var på spil i Parken i den fantastiske kulisse, de to holds fans leverede på stadion og dagen igennem i København.
Vinderen kom i Europa League, taberen stod foran en tsunami af skældud for et forår, der ikke gik som håbet.
Hvordan holdenes klarede den store finale fortæller vi her i Campos Konklusion.
Højdepunktet
De havde truet FCK's mål flere gange på dødbolde.
For pokker - de har gjort det i minimum fem år, hver gang de har mødt FC København!
Og selvfølgelig kunne det ikke blive ved med at gå for FC København, der måtte strække våben på et frisparksindlæg fra Aral Simsir, der endte lige i panden på Han-beom Lee.
Sikker scoring, og så havde FC Midtjylland med omtrent ti minutter igen sikret sig den vitale føring, de kunne have taget tidligere i kampen men nu faldt på et tidspunkt, hvor FCK dårligt nok kunne nå at svare.
FC Midtjyllands dødboldstyrke har ikke den mindste lille smule med tilfældigheder at gøre, hvis vi ser ud over det enkelte hjørnespark, frispark og indkast, hvor bolden kommer til et hovedstød eller pinger rundt som i en flippermaskine.
Det er konstrueret og designet ned til mindste detalje fra de enkelte situationer til udtagelsen af holdet og sammensætningen af truppen og transfer-strategien.
Det der nonsens med held eller at det er ufortjent skal stoppe og er noget tuderi - som de fleste trænere og spillere i Superligaen også er de første til at sige!
Modstanderne må i gang med at gøre mere for at dæmme op for det våben, mens FCM nu kan glæde sig over en syvende titel, og at man til juli er med i Europa League-kvalifikationen.
Nedturen
FC København skal ikke have skældud for arbejdsindsatsen, lysten eller viljen - der var hjerte i præstationen.
Til gengæld må vi også konstatere, at det her ikke er en udgave af FC København, der kommer blæsende tilbage i guldkampen til juli med den nuværende besætning.
At vinde finaler mod en god modstander handler også om dygtighed og at kunne noget på ypperste niveau i Danmark, og det var der ikke nok af i dag på FCK-mandskabet, som der heller ikke har været i Superliga-sæsonen.
I øvrigt også en tommelfinger ned til at skyde fyrværkeri efter modstanderens spillere (og et par af ens egne) til starten af anden halvleg.
En dag kan man måske overveje pyro under ordnede former - det vi så i dag var overhovedet ikke det og var til potentiel fare for de spillere, der var få meter fra eksplosionerne - det er ikke tilnærmelsesvis i orden, rimeligt eller noget som helst andet end tåbeligt.
Overraskelsen
Prøvede holdene at trække kort på hinanden lige fra start?
Darío Osorio fik et hurtigt gult kort hvorefter man i chilenerens dueller godt kunne få tanken, at FCK'erne i hvert fald ikke holdt sig tilbage med at gøre opmærksom på, hvis det gjorde ondt, så snart der var kropskontakt.
Som svar var FCM-lejren efter dommerne, når især Aral Simsir røg i græsset, hvilket skete tit og ofte, men også Denil Castillo, der var i menneskehænder på den stadigvæk uvante plads oppe foran.
Der var en overgang, hvor FIFA havde indskærpet, der hurtigt skulle gives gule kort i tilfælde af appeller til dommeren – det kunne man som neutral godt tænke sig kom på dagsordenen igen nationalt og internationalt, for fodboldkampe skal ikke handle om at forsøge at få modstanderen udvist.
Til en pokalfinale med en masse børn, der ser på, ville det i hvert fald ikke være den adfærd, vi på Campo helst havde set og bidt mærke i.
Det holder Campo øje med
Hvor mange af de her spillere får vi at se, når transfervinduet er lukket i de første sekunder af 3. september?
Vi ved, Viktor Claesson stopper i FC København, og at der er flere kontraktudløb hos begge klubber.
Men mere interessant er salgene og de ændringer, de to klubbers ledelser og cheftrænere aktivt selv har lyst til at foretage.
FCM er sluttet blodfattigt af i en sæson, man retteligt kunne og vel også burde have vundet DM i, så flot man spillede – og høstede point – indtil det blev forår.
Så måske er det ikke bare de tvungne og oplagte afgange, vi skal holde øje med, men også dem, FCM-ledelsen og cheftræner Mike Tullberg gerne vil foretage?
Det samme gælder med garanti i FC København.
Her er bestemt en række spillere, der kan vinde guld og komme i Champions League med FCK igen – men er der ikke også mange, hvor vi har svært ved at se det ske, uanset det lykkedes for mindre end 12 måneder siden?
Det her FCK virker modent til udskiftning, også selv om indsatsen i dag ikke fejlede noget. Fighten og viljen er fin nok – det er faktisk mere energien og niveauet, der nok bare ikke er der helt som før, og det kan FCK ikke sidde overhørig.
Nu mangler de bare den sportsdirektør… (læs mere om det her)
