Bekræfter FCM-stjerne exit? “Kommer nok til at smutte”
FC Midtjylland-angriberen er formentlig fortid på Heden.

- Det er det bedste øjeblik i mit liv.
Sådan indledte Junior Brumado sit interview med Viaplay kort efter slutfløjtet i FC Midtjyllands pokaltriumf.
Den bomstærke brasilianer fik dog hurtigt selv løftet sløret for hans fremtidsplaner, som efter alt at dømme ikke kommer til at involvere ham, der tørner ud for FC Midtjylland.
Lige efter begyndte den brasilianske FCM-spids nemlig selv at tale om sin situation på Heden, hvor han forklarede, at han meget vel kan være væk til sommer.
- Jeg ved ikke, hvordan det kommer til at gå med min situation. Måske smutter jeg til sommer eller måske til januar. Jeg er meget taknemmelig for det, FC Midtjylland har gjort for mig.

Derefter blev Brumado spurgt, om han allerede smutter denne sommer, hvortil svaret lød:
- Ja, det er der en stor sandsynlighed for. Enten den her sommer eller januar. Vi prøver bare at finde den bedste situation for mig, men jeg kommer nok til at smutte, ja, men jeg ved ikke, om det bliver sommer eller januar, fortæller Junior Brumado.
Se hele interviewet med Brumado i videoen over artiklen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Junior Brumados aftale med FC Midtjylland udløber ved udgangen af 2026, hvorefter den 26-årige brasilianer frit kan finde sig en ny klub.
Den store angriber er tidligere blevet dømt helt ude i FCM, før han tilbage i Europa League-kvalifikationen på sensationel vis saksesparkede Ulvene forbi skotske Hibernian.
I denne sæson har Brumado været en vigtig brik for midtjyderne, hvor han har bidraget med 16 scoringer og tre oplæg i 41 optrædener.
Junior Brumado kom til FC Midtjylland fra brasilianske EC Bahia tilbage i 2019 og står i alt noteret for 135 kampe, 29 mål og fem oplæg for klubben.
FC København
FC Midtjylland












