Ekstremt: Kåret til den bedste bane nogensinde Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ekstremt: Kåret til den bedste bane nogensinde

Parken har i denne sæson haft det bedste græstæppe i dansk fodbolds historie.

Græstæppet i Parken står skarpt.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Parken har Superligaens bedste bane.

Ikke bare i denne sæson, men nogensinde.

Det oplyser F.C. København på sin hjemmeside tirsdag morgen.

Nyheden kommer på baggrund af Spillerforeningens årlige kåring, hvor det denne gang er endt med en jordskredssejr til græstæppet i Parken.

Spillerforeningen bekræfter da også ganske rigtigt, at Parkens bane er blevet kåret til den bedste i de 15 år, hvor kåringen har fundet sted.

Rent praktisk foregår ratingen ved, at udebaneholdenes anførere efter hver kamp sender en SMS med en helhedsbedømmelse af banen fra 1-5; fra elendig til fantastisk. Ved sæsonens afslutning bliver Danmarks Bedste Bane fundet baseret på det bedste gennemsnit.

Derfor er det også voldtsomt imponerende, at Parkens græstæppe i denne sæson har fået en samlet score på svimlende 4,79.

Til sammenligning er Brøndby Stadion nummer to på listen med en rating på 3,79.

Græstæppet i Parken står skarpt.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bronzemedaljen - i den henseende - går til AGF's midlertidige hjemmebane i Aarhus, Ceres Park Vejlby, med en rating på 3,71.

Du kan se hele listen nedenfor

De bedste baner i Superligaen 2025/26

1: Parken (F.C. København) 4,79
2: Brøndby Stadion (Brøndby IF) 3,79
3: Ceres Park Vejlby (AGF) 3,71
4: Nature Energy Park (OB) 3,64
5: MCH Arena (FC Midtjylland) 3,43
6: Cepheus Park Randers (Randers FC) 3,29
7: Vejle Stadion (Vejle Boldklub) 2,86
8: AL Sydbank Park (Sønderjyske Fodbold) 2,64
8: Monjasa Park (FC Fredericia) 2,64
10: Energi Viborg Arena (Viborg FF) 2,00
11:Right to Dream Park (FC Nordsjælland) 1,79
12: JYSK Park (Silkeborg IF) 1,57

Det er første gang siden 2015, at Parkens græstæppe kåres til landets bedste.

De seneste fem år har det i stedet været Brøndby IF, der har kunnet prale af landets bedste fodboldbane, mens FC Midtjylland inden da vandt tre år i streg.

Der har aldrig været andre vindere end Brøndby IF, F.C. København eller FC Midtjylland i den 15 år lange periode, hvor landets bedste bane er blevet kåret.

Mest læste

Notifications

Notifikationer