Skal have hjælp fra FCM: Sådan kan Brøndby ende i Europa
Selvom Brøndby IF har haft en sæson til glemmebogen, kan vestegnsklubben med hjælp fra FC Midtjylland og en stærk slutspurt ende med europæisk fodbold.

📍 Campo på Brøndby Stadion
Det var på mange måder et bittert syn og nok en kulmination på en indtil videre skuffende sæson.
Brøndby-aktørerne måtte se AGF juble over guldet på Brøndby Stadion, og det betyder, at klubben fra Smilets By skal ud og spille europæisk fodbold i den kommende sæson.
Det kan Brøndby faktisk også godt nå - men det kommer til at kræve en stærk slutspurt og en smule hjælp fra FC Midtjylland.
Først og fremmest skal Brøndby, der er placeret på sjettepladsen i Superligaen, selv slå FCM i den sidste spillerunde.
Det vil sende Brøndby op på 45 point.
Derudover skal Vestegnsklubben håbe på, at AGF ikke har for mange guldtømmermænd og slår Viborg i sidste spillerunde, mens FC Nordsjælland skal slå Sønderjyske.

Det vil betyde, at Brøndby slutter som nummer fire i Superligaen - meeen det er heller ikke nok til at booke en Europa-plads for Steve Coopers mandskab.
Derudover skal Brøndby håbe på, at FC Midtjylland torsdag slår FC København i pokalfinalen. Det vil nemlig betyde, at det er Superligaens nummer fire, der skal spille Europa-playoff.
Det vil i så fald blive et opgør mellem FC København og Brøndby.
Cheftræner Steve Cooper er indforstået med, at vejen til europæisk fodbold ser svær ud for, og derfor prøver han heller ikke at forholde sig til det, inden pokalfinalen er spillet.
- Det er lidt ude af vores hænder, ikke? Vi har selv placeret os i din situation. Vi må se, hvordan ugen går i forhold til pokalfinalen. Det prøver vi ikke at bruge for meget krudt på lige nu, siger Steve Cooper til Campo og den øvrige presse efter kampen mod AGF.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Brøndby IF møder som sagt FC Midtjylland i sidste spillerunde.
Det gør de på MCH Arena, hvor midtjyderne skal modtage deres sølvmedaljer.
FCM-formand Claus Steinlein har haft et hårdt døgn, men sender store roser afsted til Aarhus.
Læs mere her:

AGF
Brøndby IF
FC København
FC Midtjylland












