Her er AGF’s transfer-puslespil: Det skal CV have fikset
ANALYSE: De kommende ugers guldfester skygger ikke for, at AGF’s fodbolddirektør Carsten V. Jensen og hans kolleger har store beslutninger at træffe på transfermarkedet.
AGF
Eric Kahl
Frederik Tingager
Gift Links
Kristian Arnstad
Patrick Mortensen
Tobias BechAGF er dansk mester, i tredje uge i juli skal man spille Champions League-kvalifikation, og allerede i midten af juni begynder træningen og forberedelserne til en ny sæson, hvor man skal have ambitioner om en god Superliga-placering og en tur i Europa-ligaspil.
Så hvor festen naturligvis fylder meget i Århus i de kommende uger, har fodbolddirektør Carsten V. Jensen og hans kolleger i AGF hænderne fulde med at stille et slagkraftigt hold til den nye sæson.
Og som vi har kunnet se i adskillige måneder, bliver den opgave ikke nødvendigvis let, heller ikke selv om livet på nogle områder bliver markant lettere af at vinde et mesterskab.
Udløb
I første omgang er der det meget simple faktum, at AGF af en nyslået mester at være har usædvanligt mange stamspillere og vigtige rotationsspillere, der formelt har sidste arbejdsdag efter søndagens hjemmekamp mod Vejlby.
Forsvarsspillerne Felix Beijmo, Eric Kahl og Henrik Dalsgaard har kontraktudløb, og det samme gælder anfører Patrick Mortensen.
Rasmus Carstensen og Sebastian Jørgensen står også indtil videre til at stoppe efter endt lejemål, om end det vil være en stor overraskelse, hvis ikke AGF køber Carstensen fri af FC Köln for et på forhånd aftalt og overkommeligt millionbeløb.
I samme ombæring er det værd at overveje, om der også skal ske noget i målmandsgruppen, hvor man kun har to målmænd pt, og hvor 41-årige Jesper Hansen har kontraktudløb om 12 måneder.
Attraktive profiler
Dernæst er det umuligt at ignorere, at flere af AGF-profilerne har gjort det godt og kan blive solgt.
AGF kunne sandsynligvis have solgt Kristian Arnstad i vinter, hvis man havde haft lyst, og det samme gælder Tobias Bech og Gift Links, mens der også var kastet en snøre ud efter den defensive rotationsspiller Jonas Jensen-Abbew.
Links har til sommer været i Danmark i syv år, og den kvikke observatør med basis-viden om forskerordningen ved, at det er grænsen for, hvor længe man kan være aflønnet i Danmark på den ordning.
Bech er på radaren hos klubber i et leje a la de skotske topklubber, og mens Arnstads forår ikke var på niveauet med et genialt efterår, går udenlandske klubber jo mest op i, hvad han fremadrettet kan give deres klub, ikke om Superliga-modstandere gav nordmanden dobbelt overfrakke på fra februar til maj.
Hvad kan lade sig gøre?
Det er med andre ord noget, der ligner en halv idealopstilling, der lige nu er tvivl om.
Eric Kahl, Felix Beijmo og måske allermest Henrik Dalsgaard har været fremragende i foråret, og mens Frederik Tingager må være tilbage som starter til juli, vil det være hårdt at miste alle tre samtidig.
Det skulle næsten være mærkeligt, hvis ikke 'CV' og AGF-ledelsen kan skrue seks eller 12 måneder sammen med Dalsgaard.
Men det er på vippen, om det er til at lokke Beijmo og Kahl til at blive på lignende vilkår, når de er kontraktfri nu og bare må få tilbud fra udlandet med løn og signon-fee, der er større, end hvad de kan få i Danmark. Så skal det muligvis være på relativt korte kontrakter, med mindre CV har de helt store overtalelsesevner (og lønsum) i spil.
Patrick Mortensen har sagt, han meget gerne vil være med til at flytte ind på et nyt stadion, men at et udlandseventyr også kunne lokke.
Uanset det udfald slipper AGF ikke for at finde en ekstra angriber, for 'Paddy', Janni Serra og James Bogere er næppe nok til en potentielt meget omfangsrig 2026/27-sæson med 12-14 Europa-kampe, om alt går vel, og da slet ikke hvis topscorer Tobias Bech bliver solgt til udlandet.
At Youssouph Badji og Richmond Gyamfi vender tilbage fra lejeaftaler skal vi også have øje for
AGF slipper ikke for indkøb og solide kontrakter
AGF's Europa-skæbne er ikke uvæsentlig i det puslespil, Carsten V. Jensen og kollegerne skal løse.
Det bliver umådelig svært at nå Champions League, men vinder man bare én runde, står den minimum på Conference League.
Det ville være attraktivt for AGF at kunne holde på de salgbare profiler, indtil man kender skæbnen i Europa, men det ændrer ikke på, man har et startende forsvar fra foråret med kontraktudløb 30. juni.
Den ligning skal 'CV' ubetinget løse, nok som det første.
Det kunne være rart at holde på enten Beijmo eller Kahl, og selv med en klækkelig lønforhøjelse og en relativt kort kontrakt kunne det gøre livet en smule nemmere end at skifte rub og stub.
Det kunne også meget vel blive pebret, da spillere og klubber med en fungerende internetforbindelse er klar over, AGF er mester og skal spille Champions League-kvalifikation, hvilket både giver AGF et større udvalg af interesserede spillere men næppe presser priserne ned.
Luka Callø vender muligvis tilbage og skal blive fast efter en god sæson på leje i Aarhus Fremad, men det er indlysende, at der er et meget stort spring fra at være god i Bund 6 i 1. Division til et mesterhold.
Angrebet skal fikses
Og så er AGF's og CV's intention om nyt blod til angrebspladsen umulig at overse, hvis man lægger to og to sammen fra vinterens forsøg på at rekruttere Mikael Uhre.
At Uhre har haft et ekstremt uheldigt forår i FC Midtjylland ændrer ikke på, at interessen fortalte os alt om AGF's ambitioner på pladsen, som kun bliver mere logisk og presserende efter guldet.
Angrebspladsen kan være morderligt dyr, ofte den dyreste i topfodbold, hvilket ingen behøver forklare Carsten V. Jensen.
Men AGF slipper heller ikke for at gøre noget.
Om det er en kontraktfri angriber, en dansker eller udlænding på en lavere hylde med potentialet til at slå igennem, eller den helt dyre løsning med en erfaren og så risikofri profil som muligt, det er sandsynligvis en dynamisk situation, hvor 'CV' skal holde mulighederne op mod hinanden og vægte interessen i en tidlig løsning mod de muligheder, der, måske, opstår til sidst i transfervinduet.
Den strategiske overvejelse: Dyrt stadion og at smede nu
AGF kan få en kærkommen pengeindsprøjtning ved at ryge i et Europa-ligaspil.
Men med mindre man sensationelt ryger i Champions League, er det tindrende naivt at tro, selv et guldvindende AGF tilnærmelsesvis har lige så mange penge til indkøb som FCK, FCM og Brøndby.
Carsten V. Jensen talte om et ambitiøst transfervindue og at prøve at holde sammen på tingene, da han var på Viaplay i minutterne efter guld-triumfen – men derfra til at tro, at AGF betaler 20 og 30 millioner kroner for en enkelt ny spiller, er der meget langt.
Stadionbyggeriet og genhusningen er stadig en dyr affære for AGF, også i tabte indtægter, og mon ikke man er meget varsom med at bruge for mange penge i ét hug og så binde sig på hænder og fødder i transfervinduerne i 2027 og 2028.
Læs om Superligaens spillerbudgetter her
Men mådeholdne bliver AGF næppe heller – der er en ekstra Champions League- og Europa-plads til Superligaen i næste sæson, så fem hold i stedet for fire skal spille europæisk kvalifikation i sommeren 2027, og det skal AGF naturligvis række ud efter.
AGF-ledelsen skal ikke beskyldes for at være naiv, så man er godt klar over, det er usandsynligt igen at ramme klassespillere som Mortensen, Beijmo og Hansen for en million eller to, både fordi man har vundet guld, og fordi transfermarkedet er langt større end bare for tre-fire år siden.
Der venter en balancegang mellem at få kup og lægge de penge, der skal til, at få handler på plads tidligt og ikke betale overpris i juni, og at gribe chancen uden at bruge alle pengene i transfer-budgettet i ét hug.
