Vil ikke holde med FCM: Vi skal vinde over AGF Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Vil ikke holde med FCM: Vi skal vinde over AGF

Viborg kunne have lagt enormt pres på FC Nordsjælland, hvis de havde vundet over Sønderjyske fredag aften.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Viborg FF
v t t v u
0 : 1
1.24
xG
1.38
Slut
Sønderjyske
t t t v t
S. Emini
49'

Rivaliseringen mellem Viborg og FC Midtjylland er ikke svær at spotte.

Selv efter et nederlag til Sønderjyske vil en sejr til FC Midtjylland over FC Nordsjælland give Viborg en chance for at få tredjepladsen.

Viborg havde muligheden for selv at kunne afgøre det med en sejr over Sønderjyske, men sådan skulle det ikke være.

Skuffelsen er kolossal i Viborg-lejren efter nederlaget, hvor kvaliteten var lav.

Det fortæller Asker Beck efter kampen til TV2.

- Vi er enormt skuffede. De sidder stort set alle og kigger ned i jorden inde i omklædningen. Så vi er ærgerlige, og vi er også kede af, at vi ikke kunne give hjemmebanefansene en bedre oplevelse i dag, fortæller Asker Beck til TV2.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- En kamp hvor vi dominerer egentlig ret meget på bolden. Så er de til gengæld farlige på deres omstillinger, hvor de også straffer os i en enkelt situation, som selvfølgelig er for ringe. Også har vi ikke nok kvalitet op på den sidste tredjedel både i vores indlæg og vores afslutninger, når vi kommer til dem, tilføjer han.

For at holde liv i drømmen om bronzemedaljer, skal Viborg håbe på, at FC Midtjylland tager point mod FC Nordsjælland. Asker Beck forholder sig undvigende til scenariet.

- Ja, det ved jeg sgu ikke helt (Om at heppe på FCM, red.). Uanset hvad, så skal vi vinde den sidste kamp mod AGF, hvis vi skal have nogen forhåbninger, afslutter midtbanespilleren.

Opret en bruger på Campo

Får FCN et point mod FCM, så skal Viborg håbe på en Sønderjyske sejr i sidste runde, og på den måde, kan Viborg tage tredjepladsen på målscoren.

I tilfælde af en FCM-sejr, så kan Viborg nøjes med et resultat, der lyder på Sønderjyske-point mod FCN i sidste runde.

Læs Campos Konklusion på opgøret herunder:

Bronzekampen er pivåben!

Mest læste

Notifications

Notifikationer