Spændingen kom for sent i München: PSG klar til Champions League-finale
Sidste sæsons semfinale er i år blevet forvandlet til en finale.

Paris Saint-Germain er for tredje gang i historien og for andet år i træk klar til Champions League-finalen.
Onsdag var et 1-1-resultat mod Bayern München rigeligt for franskmændene ovenpå sidste uges vanvids-semfinale, hvor de franske mestre slog de tyske mestre med hele 5-4.
Helt så meget fart på var der langt fra på Allianz Arena onsdag aften, selvom det kortvarigt fra kampens start så sådan ud.
Der var nemlig bare spillet to minutter og 19 sekunder, da Ballon d'Or-vinderen Ousmane Dembélé hamrede franskmændene foran, men trods chokstarten og et festklædt tysk stadion udeblev det fodboldmæssige festfyrværkeri.

Både Harry Kane, Michael Olise, Jamal Musiala og Luis Diaz skød med løst krudt helt indtil fire minutter inde i overtiden.
Her sørgede Harry Kane nemlig for at skabe ét helt vanvittigt spændende minut til sidst i kampen, men det, der ville have givet endnu en vanvittig semifinale, udeblev for de tyske mestre.
Dermed kommer finalen i Budapest den 30. maj til at stå mellem Paris Saint-Germain og Arsenal - præcis som semifinalen sidste år, hvor PSG slog englænderne med samlet 3-1 og efterfølgende vandt finalen med hele 5-0 over italienske Inter.
Ousmane Dembélé gør det til 0-1 efter bare tre minutter:
Bayern München vil have straffespark:
Alle kampens højdepunkter:
Bayern München
Paris Saint-Germain












