Tullberg trak i nødbremsen: Frygtede for rødt kort Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tullberg trak i nødbremsen: Frygtede for rødt kort

Dario Osorio blev pillet ud efter 45 minutter mod Viborg FF, og det var der en god grund til, fortæller cheftræner Mike Tullberg.

Dario Osorio i duel i en kamp mod Viborg
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på MCH Arena

Dario Osorio var en af hovedaktørerne i første halvleg af opgøret mellem FC Midtjylland og Viborg FF.

Den chilenske landsholdsspiller kom blandt andet på tavlen for FC Midtjylland, men efter 45 hektiske minutter blev han skiftet ud.

Osorio blev erstattet af Júnior Brumado, og ændringen skyldtes ikke, at FCM-stjernen døjede med skavanker. I stedet trak man i nødbremsen.

- Jamen han er jo i fare for at få rødt kort, så den er ikke så meget længere, siger Mike Tullberg til Campo og den øvrige presse.

Undervejs i første halvleg stemplede han Daniel Anyembe på underbenet. Aktionen kostede et gult kort til FCM'eren, men situationen er siden blevet heftigt debatteret.

Flere eksperter har blandt andet argumenteret for, at Osorio skulle have været udvist.

Enige eksperter: Klokkeklart rødt kort til FCM-profil

- Dommerne skal beskytte Osorio mere

Mike Tullberg afviser, at den 22-årige guldfugl var overtændt, men fremhæver i stedet, at der blev gået hårdt til chileneren.

- Jeg synes generelt set, og det sagde jeg også til fjerdedommeren, at jeg synes godt, man kan beskytte ham lidt mere. Jeg synes, at modstanderne får lov til at lave mange hårde frispark på ham uden, at der bliver gjort noget.

Dario Osorio i duel i en kamp mod Viborg
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Så lavede han et frispark, som jeg dog ikke har set igen, så jeg kan ikke sige så meget om hans gule kort, men generelt bliver der gået meget hårdt til ham, uden at der er så mange konsekvenser.

- Vi har også selv haft situationer, hvor modstanderen skulle have haft rødt kort uden, at de fik det. Om han (Osorio, red.) er til rødt i dag, skal jeg ikke kunne sige, for jeg har ikke set den igen. Men jeg tog ham ud, fordi jeg er bange for, at han får rødt, siger Tullberg.

3-3-remisen betyder, at FC Midtjylland nu er to point bag AGF på førstepladsen i Superligaen.

Søndag kan mesterskabet havne i Aarhus:

Sådan kan guldet ende i Aarhus søndag

Mest læste

Notifications

Notifikationer