Franculino i formdyk – FCM-boss ikke bekymret for salg
Franculinos situation giver ikke anledning til bekymring i forhold til et salg, fortæller Kristian Bach Bak til TV 2 Sport.

Franculino Djú var her, der og alle vegne i efteråret.
FC Midtjylland-angriberen scorede mål på samlebånd, og dengang var spørgsmålet ikke, om Franculino ville blive det dyreste salg i Superligaens historie.
Det var snarere, hvor meget han ville slå FC Nordsjællands salg af Ernest Nuamah med.
Guldfuglen har dog fået ødelagt det meste af foråret på grund af skader, men selvom han aktuelt ikke er i sit livs form, er midtjydernes sportschef, Kristian Bach Bak, ikke nervøs, fortæller han i TV 2 Sports 'Totalfodbold'.
- Jeg er slet ikke nervøs for Franculino. Der er fire måneder, til vinduet lukker, og han er lige kommet tilbage.
- Vi ved alle, at når man lige er kommet tilbage fra en skade, er der noget, der hedder timing. Jeg er sikker på, at når han kommer op i gear og over sine små skavanker, så sælger vi ham også for et rigtig, rigtig flot beløb, siger Bach Bak i 'Totalfodbold'.

FC Nordsjælland solgte Ernest Nuamah for 187 millioner kroner i 2023.
Franculino står noteret for 17 fuldtræffere i Superligaen. På tværs af alle turneringen har han lavet 22 mål.
En af holdkammerater i FCM er ved at blive historisk:

FC Midtjylland
Franculino Djú












