‘Hader FCM’: Politi mistænker Viborg-fans for grøn hærværk Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

‘Hader FCM’: Politi mistænker Viborg-fans for grøn hærværk

FC Midtjyllands træningsanlæg blev i weekenden malet grøn, hvor der også var sprayetmalet tekster rettet mod ulvene.

Viborg FF fans.
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

De er ikke glade for hinanden i FC Midtjylland og Viborg FF.

Mandag aften venter det midtjyske derby mellem de to jyske klubber, men angiveligt begyndte fansenes stridigheder allerede i weekenden.

Her blev FC Midtjyllands træningsanlæg i Ikast, især bygningen 'Dream 99', udsat for hærværk.

Bygningen var blevet malet grøn flere steder, ligesom der var spraymalet tekster som 'Hader FCM' på træningsanlægget, skriver Ekstra Bladet.

Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter også, at sagen er politianmeldt, og at det kan være Viborg-fans, der står bag den grønne hærværk. Samtidig slår politiet dog fast, at det også kan være FCM-fans.

- Der er ingen videoovervågning i begge sager, og der er ikke set nogen personer. Mistanken går selvfølgelig på, at det er nogle Viborg-fans, der har gjort det. 

Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

- Men det kan selvfølgelig også godt være nogle FCM-fans, der har gjort det for at skabe ballade og sætte Viborg-fans i dårligt lys. Men det er ikke til at vide, udtaler Henning Præstegaard, politiassistent i politikredsen, til Ekstra Bladet.

Der er forinden mandagens opgør spillet tre kampe mellem FCM og Viborg i denne sæson. Her har ulvene vundet én kamp, mens de to seneste er endt uden vinder.

Opgøret skydes i gang mandag kl. 19:00 på MCH Arena.

Her kan FCM-cheftræner Mike Tullberg glæde sig over at have en vigtig profil tilbage. Læs mere om det herunder:

Mesterskabsafgørende? FCM har stor profil tilbage til derby

Mest læste

Notifications

Notifikationer