Esbjerg i transfer-duel? Flere klubber lurer på profil Foto: Andrew Milligan/REUTERS

Esbjerg i transfer-duel? Flere klubber lurer på profil

Esbjerg fB ser ud til at blive i Betinia Ligaen i den kommende sæson – derfor kan det blive svært at lande profileret spiller på en permanent aftale.

Foto: Andrew Milligan/REUTERS

Det ligner efterhånden, at Esbjerg fB skal forberede sig på endnu en sæson i den næstbedste række i dansk fodbold.

Et par tunge nederlag i de seneste runder har sat vestjyderne ud af betragtning til oprykningspladserne, og nu kan klubben så småt begynde at kigge mod sommerens transfervindue.

Her er der særligt én spillers fremtid i Esbjerg, der er usikker.

Skotske Robby McCrorie har været blandt profilerne på Esbjerg-holdet i denne sæson, men målmandslejesvenden står til at vende tilbage til Kilmarnock FC i hjemlandet.

Esbjerg skulle ifølge Daily Record være klar til at finde en permanent aftale frem til McCrorie, men den 28-årige keeper skulle angiveligt være usikker på, hvad der er bedst for fremtiden.

Mediet skriver yderligere, at Esbjerg-målmanden har fået henvendelser fra andre klubber i Skotland og andre europæiske ligaer.

Den skotske målmand skulle være ivrig efter at få mere spilletid på topplan for at komme i betragtning til det skotske landshold.

Foto: Andrew Milligan/REUTERS

Robby McCrorie står noteret for 25 kampe i Esbjerg-trøjen.

I forrige måned skrev Esbjerg kontrakt med en tidligere AGF-spiller, der har været gennem et stort skadeshelvede.

Læs mere her:

Ikke i tvivl om klubvalg: De kendte min situation

Mest læste

Notifications

Notifikationer