Froholdt er portugisisk mester med Porto Foto: Photo by Miguel RIOPA

Froholdt er portugisisk mester med Porto

Med sejren lørdag aften, står det nu klart, at FC Porto er portugisiske mestre.

FC Porto-spillerne i mesterskabsfejring.
Foto: Photo by Miguel RIOPA

Det bliver portugisisk guld til FC Porto.

Victor Froholdt kan se frem til at løfte det portugisiske trofæ, efter FC Porto officielt er blevet erklæret mestre med deres sejr over Alverca lørdag aften.

Det blev til en snæver sejr til Porto-mandskabet, men det var nok til at holde modstanderen fra fadet, og med det vigtige resultat, kan de nu se frem til at fejre mesterskabet.

Den tidligere FC København-profil spillede hele kampen, da FC Porto sejlede mesterskabet i havn, og han var da også tæt på at få en hovedrolle, da han efter 24 minutter sendte en afslutning på overliggeren.

Men forløsningen kom først efter 40 minutter, da Jan Bednarek steg til vejrs på et hjørnespark, og pandede Porto foran til 1-0, som også blev kampens slutresultat.

FC Porto-spillerne i mesterskabsfejring.
Foto: Photo by Miguel RIOPA

Mestrene havde allerede fået serveret en matchbold af udfordrerne fra Benfica, som snublede tidligere lørdag aften i deres opgør mod FC Famalicao, da de spillede uafgjort.

Med mesterskabet bliver det klubbens 31. Primeira Liga-titel.

Det er første gang siden 2021/2022-sæsonen, at FC Porto vinder det portugisiske mesterskab.

Det bringer dem også tættere på rivalerne fra Benfica i det samlede regnskab, som står noteret for 38 liga-titler.

To landsholdsspillere tørner ud for to top-klubber i Portugal. Du kan læse mere om, hvordan det gik senest, de to mødte hinanden her:

Hjulmand-nedtur: Froholdt skyder Porto tæt på guld

Mest læste

Notifications

Notifikationer