City under pres: Arsenal-stjerner leverer varen mod Fulham
Arsenal stordominerede hjemme mod Fulham og sætter Manchester City under maksimalt pres i Premier League.

En usvigelig sikker Arsenal-sejr lægger maksimalt pres på Manchester City i Premier League.
Lørdag aften kunne Mikel Artetas stjerner for alvor vise sig frem, da upåagtede Fulham gæstede Emirates.
Her startede Bukayo Saka inde for første gang i lidt over en måned, og den unge dygtige engelske stjerne var i hopla.
Det var han særligt sammen med svenske Viktor Gyökeres i første halvleg.
Her fik svenskeren scoret to gange, mens Saka noterede sig for en enkelt scoring, og dermed kunne Arsenal gå til pause foran med hele 3-0.
Anden halvleg var ren cruise control for mesterskabsbejlerne, der snuppede en stensikker sejr og sætter pres på Manchester City i toppen af Premier League.
I skrivende stund har Arsenal 76 point efter 35 kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet - du kan se målene øverst i artiklen.

Det er seks point mere end Manchester City, der dog kun har spillet 33 kampe og derfor skal bruge to sejre for at generobre førstepladsen.
3-0-sejren betød også, at Arsenal i skrivende stund har en målscore på fire mål mere end Manchester City.
Manchester City møder Everton mandag aften klokken 21.00.
Arsenals næste opgave er på udebane mod nedrykningstruede West Ham.
Tidligere på dagen blev endnu en oprykker til Premier League fundet.
Læs mere her:

Arsenal
Bukayo Saka
Fulham
Viktor Gyökeres












