Efter skrækskade: ‘AC’ nærmer sig comeback midt i guldkamp
Andreas Christensen er ikke langt fra igen at kunne iføre sig FC Barcelona-uniformen, skriver Mundo Deportivo.

Andreas Christensen har ikke været i aktion for FC Barcelona siden december.
Den danske landsholdsprofil pådrog sig en alvorlig knæskade til en træning, og siden har der været tvivl om, hvorvidt han ville spille flere minutter i indeværende sæson - og om han overhovedet ville kunne komme til et potentielt VM med Danmark.
Ifølge Mundo Deportivo peger alt dog i retning af, at den 30-årige stopper inden længe støder til FC Barcelona-truppen i holdets mesterskabsjagt.
Mediet skriver således, at 'AC' måske allerede i denne uge kan blive udtaget til catalanernes kamptrup.

Det vurderes dog at være mest sandsynligt, at det først sker i næste uge.
Mediet skriver desuden at både Raphinha og Marc Bernal er tilbage i løbet af denne uge.
Christensen har kontraktudløb i den spanske storklub til sommer.
FC Barcelona topper La Liga med 11 point ned til ærkerivalen Real Madrid.
Barcelona spillede sig i weekenden et skridt tættere på det spanske mesterskab:

Andreas Christensen
FC Barcelona












