Udskældt profil sender Chelsea i FA Cup-finalen
Enzo Fernandez gav sine kritikere svar på tiltale.

Chelsea vender tilbage til Wembley den 16. maj.
Det ligger fast, efter London-klubben søndag aften tog en yderst snæver 1-0-sejr over Leeds på det engelske nationalstadion i FA Cuppens semifinale.
Det var den ellers så udskældte argentiner, Enzo Fernandez, der halvvejs i første halvleg udnyttede en stor fejl i Leeds-forsvaret til fra tæt hold at gøre sig selv til matchvinder med en hovedstødsscoring.
Enzo Fernandez og Chelsea stod i særligt anden halvleg imod presset fra Leeds, og det er derfor de blå fra London, der kan booke en plads mod Manchester City i finalen om tre uger.

Ikke siden 2018 har Chelsea vundet den engelske FA Cup, mens Manchester City er i finalen for fjerde gang i træk.
De seneste to sæsoner er City dog blevet snydt af henholdsvis Manchester United og Crystal Palace i finalen.
Enzo Fernandez med kampens enlige scoring:
Manchester City













