Hobro hiver Aarhus Fremad ned i nedrykningsdrama
Der er kun én nedrykningsplads tilbage at spille om, men spændingen har aldrig været større.

Det kan blive B.93, HB Køge, Aarhus Fremad og Hobro IK
Ingen af de fire er endnu sikret mod at følge Middelfart Boldklub ned fra den danske 1. Division.
Søndag eftermiddag tog Hobro dog et vigtigt skridt mod redningen, mens de samtidig trak oprykkerne fra Aarhus Fremad helt ned i nedrykningsstriden med en 0-1-sejr på Riisvangen.
Det var Hobros nye angriber, Martin Huldahl, der allerede i første halvleg gav nordjyderne den føring, de formåede at køre hjem.

Med sejren har Hobro nu tre point ned til B.93 under nedrykningsstregen. Aarhus Fremad har kun to, mens HB Køge, inden deres kamp mod AaB senere søndag, har ét enkelt.
B.93 gjorde ellers selv deres, da de tidligt søndag slog allerede nedrykkede Middelfart 2-1 på den midlertidige hjemmebane på Amager.

Aarhus Fremad
Hobro IK











