Bitter FCN-anfører om nederlag: Fortjent de løber med den Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Bitter FCN-anfører om nederlag: Fortjent de løber med den

FC Nordsjællands Mark Brink var tydeligt skuffet oven på et stort slag i bronzekampen mod Viborg FF.

Mark Brink, FC Nordsjælland
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland løb ind i et nederlag søndag aften på Energi Viborg Arena.

Viborggenserne kom godt fra start, da Srdjan Kuzmic kom først på en returbold i feltet og fik sat bolden i nettet til 1-0.

Det blev kampens slutresultat, og ifølge FCN-anfører Mark Brink, var det også fortjent, at Viborg trak det længste strå.

-Det er altid svært lige efter kampen, men i det store hele er det vel fortjent nok, at Viborg løber med den. Jeg synes, at de er bedre end os i første halvleg på mange af de parametre, hvor det handler om at vinde sine dueller. Der er de bedre end os, siger han til TV 2 Sport.

Mark Brink, FC Nordsjælland
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Efter Randers tog en tiltrængt sejr på 3-0 hjemme over Brøndby, er bronzekampen igen fuldstændig åben.

Brink erkender også, at det et slag for FCN i kampen om bronze.

-Det er klart, at det er de her 6 points-kampe når man ligger og spiller imod de her hold, og vi har en ny en på fredag. Selvfølgelig ville vi gerne have vundet i dag og lagt yderligere afstand, men vi må også respektere, at de andre hold er gode og vi ikke kan vinde hver gang.

Med nederlaget søndag aften, holder FC Nordsjælland stadig fast i tredjepladsen med 45 point, men de bliver pustet gevaldigt i nakken af Viborg med 43 point.

Anføreren fastholder dog, at tigrene stadig er i en god position i forhold til de øvrige hold under FCN i tabellen.

-Så længe man selv kan afgøre det, så synes jeg man står i en god situation, så det er klart, jeg vil ikke bytte med nogle af de andre hold, afslutter Brink til TV2.

Du kan læse mere om, hvordan bronzekampen ser ud i 3F Superligan her:

Bronzekampen igen pivåben: FCN kvajer sig i Viborg

Mest læste

Notifications

Notifikationer