Ajax-træner forholder sig til Dolberg-situation Foto: Pablo Morano/REUTERS

Ajax-træner forholder sig til Dolberg-situation

Oscar Garcia var ikke ligefrem interesseret i at udtale sig om Kasper Dolbergs situation i Ajax Amsterdam.

Kasper Dolberg i kamp for Ajax
Foto: Pablo Morano/REUTERS

Kasper Dolbergs 'homecoming' til Ajax Amsterdam er slet ikke gået som håbet.

Angriberen har haft svært ved at finde fodfæste i sit andet ophold i den hollandske storklub og er blevet skubbet ned i hierarkiet af den fem år ældre Wout Weghorst.

Fredag dukkede der så meldinger i den hollandske presse om, at Dolberg skulle have fået besked om, at han kan se sig om efter en ny klub.

Det blev Ajax’ cheftræner, Oscar García, spurgt ind til forud for lørdagens kamp mod NAC Breda. Spanieren var dog noget tilbageholdende i sin udmelding.

- Jeg ved ikke, om han bliver eller ej. Det er ikke mit område.

- Min opgave er at få det bedste ud af alle. Han træner godt og står til rådighed for holdet, siger Oscar Garcia til ESPN, skriver Voetball Primeur.

Kasper Dolberg i kamp for Ajax
Foto: Pablo Morano/REUTERS

Dolberg har spillet 34 kampe i Ajax-trøjen i denne sæson med ti mål til følge.

En anden dansker oplever også modgang for tiden:

Glemt i Lyon? Noah Nartey blev på bænken – igen

Mest læste

Notifications

Notifikationer