Glemt i Lyon? Noah Nartey blev på bænken – igen
Noah Nartey kunne fra bænken se sine holdkammerater slå Auxerre med 3-2.

Det er blevet hverdag igen for Noah Nartey.
Den tidligere Brøndby-profil startede opholdet i franske Lyon som lyn og torden, men på det seneste har det været sparsomt med minutter for danskeren.
Det var også tilfældet lørdag, hvor Lyon vandt den tætte hjemmekamp mod bundholdet Auxerre med 3-2.
Noah Nartey måtte nemlig overvære hele opgøret fra bænken.

Det er anden kamp i træk, at Lyon-cheftræner Paulo Fonseca ikke kigger danskeren vej. I sidste weekend mod Paris Saint-Germain kom han ej heller i spil.
Nartey har siden skiftet fra Brøndby spillet 13 kampe i Lyon-trøjen med to mål til følge.
Lyon ligger nummer tre i Ligue 1.
Narteys tidligere klub er så småt begyndt at ligne sig selv igen efter en stor nedtur:

Olympique Lyon
Noah Nartey













