AGF under gigantisk pres efter vild nedtur
Hvem er stærkest og svagest i Superligaen lige nu? Her Campos powerranking før 29. spillerunde i Superligaen.
AGF
FC MidtjyllandDet har været en rædsom uge for AGF i guldkampen, selv om man stadig er a point med FC Midtjylland.
For forspringet på syv point for tre runder siden er væk, og på banen har vigtige FCM-comebacks efter karantæner og skader skabt optimisme, mens AGF virker ramt af omstændighederne i slutspillet.
Campo tager et grundigt kig på Superligaen og styrkeforholdet i Danmarks bedste række i vores powerranking før 29. spillerunde.
1: FC Midtjylland
Det er så vildt at tænke på, at FC Midtjylland langt ind i hjemmekampen mod AGF var ved at have formøblet guldchancen og nærmest sendt mesterskabet til Århus.
Karantænerne bed, Philip Billing var ude med en skade sammen med flere andre, og tegnene var, at mesterskabsdrømmen var ovre og pokalfinalen 14. maj mod FCK det eneste tilbage at spille for.
Men Jesper Hansens vilde drop kickstartede FCM, der endte med en usandsynlig sejr og så minsandten også hente to point til i en middelmådig kamp mod Sønderjyske, efter AGF igen havde smidt point, denne gang til FCN.
Nu er de karantæneramte spillere tilbage, det samme er Philip Billing overraskende også efter et besøg til en vild doktor i Portugal, og optimismen bobler i FCM.
Spillet er stadig uperfekt, men der er en verden til forskel på de muligheder, Mike Tullberg har taktisk i Århus på søndag, og den lappeløsning, han sendte på banen i den vilde 2-1-sejr i Herning i mandags.
Den individuelle kvalitet i FCM skinner nu, mens AGF ikke kan lukke kampe, og derfor topper FC Midtjylland Campos powerranking.
2: FC Nordsjælland
FCN er treer, ikke toer, i tabellen, men der er gods i mandskabet for tiden.
Brøndby er i sidste øjeblik vågnet til dåd, men målt på spillet og profilernes kvalitet er FC Nordsjælland klart foran Steve Coopers hold.
Og de er også foran AGF – energien og momentum er stærkere hos FCN i øjeblikket end hos århusianerne.
3: AGF
AGF holder sig fast i en tredjeplads i Campos rangering, da der i spillet er så mange gode takter, at der endnu ikke er grund til at grave sig ned trods de rædsomme resultater.
Men-men-men – det er cirka også det bedste, vi kan skrive om AGF lige nu.
For det er smertefuldt for Århus at se syv point i forspring glide AGF af hænde på sølle tre spillerunder, og mens det er er poppet at tale om gummiben, så godt AGF trods alt spiller, er det helt rimeligt at tale om kvalitet i begge felter og svigtende koncentration.
Det nytter ikke at være Danmarksmester mellem felterne, når AGF ikke scorer nok og samtidig er begyndt at forære dybt tåbelige mål væk i slutfaser.
Én sejr i seks slutspilskampe skal tages meget alvorligt, og nu skal man minimum sørge for ikke at tabe til FC Midtjylland for at redde gulddrømmen.
4: Viborg FF
Det kunne sagtens have været ét eller tre point til Viborg i stedet for nul mod Brøndby, så vi modstår fristelsen til at rykke VFF længere ned.
Men det er kritisk at miste evnen til at lukke kampe netop, som slutspurten i sæsonen går ind, og derfor har VFF nu et mindre bjerg at bestige for at komme i Europa.
5: FC København
Præstationen mod OB var flot i første halvleg og tilpas middelmådig efter pausen, at FCK godt kan glemme at ryge højere op foreløbigt.
Der er stadig tydelige huller og svagheder på holdet efter en sæson, der har rystet selvtilliden og forståelsen i klubben.
6: Brøndby IF
Ja, Brøndby har vundet to kampe i træk, men Sønderjyske var så fornærmende ringe i sidste uge, hvilket holdet demonstrerede med en langt bedre indsats trods adskillige afbud mod FCM.
Og Viborg-kampen burde være endt uafgjort, så det er alt, alt for tidligt at fejre seks point på en uge med en kontraktforlængelse med Steve Cooper indtil 2035.
Men Brøndby skal selvfølgelig tage medgangen og konvertere den til en god sæsonafslutning – sejre over Sønderjyske og FC Nordsjælland de to næste runder giver en gyserafslutning med reel mulighed for at vinde bronze, selv om det er barskt at lukke mod FC Midtjylland og AGF.
7: OB
Vi lader tvivlen komme OB til gode, selv om det er svært.
For når bolden ruller for OB og man spiller kampene på egne præmisser, ligner OB et potentielt Top 6-hold, og Marcus McCoy markerer sig som et af forårets fund i Superligaen.
Til gengæld er bundniveauet til at tabe til alle hold, så det er med bævende hånd, vi taster fynboerne ind så højt på barometret.
8: Sønderjyske
En pinlig indsats mod Brøndby blev vekslet til god fight især i anden halvleg mod FC Midtjylland, der havde hænderne fulde og halsede rundt de sidste 20 minutter for at få sejren med hjem til Herning.
Men længere op kommer Sønderjyske altså ikke – de nul sejre i slutspillet blinker højt og tydeligt og fortæller, der til syvende og sidst er langt op i individuel kvalitet til de øvrige klubber i bedste halvdel, uden det tager noget fra, at det alt i alt har været en flot sæson.
9: Silkeborg IF
De lever, humøret er godt, og vigtigst af alt kommer sejrene.
Det har været en uskøn sæson for SIF, men får Tonni Adamsen og Callum McCowatt slæbt Silkeborg det sidste stykke over stregen, fortjener de heltestatus i byen, når de så sandsynligvis forlader klubben til sommer.
10 point de seneste fem kampe gør 0-7 i Parken total ligegyldig, og optimismen blomstrer for alvor, hvis det lykkes at slå Randers hjemme på kunstgræsset søndag eftermiddag, en bane hvor Randers aldrig vinder.
10: FC Fredericia
Fredericia er gode, når de strækker forsvarene i Bund 6 og får bolden ført hurtigt op i modstanderens felt.
Men lange perioder omkring eget felt er ikke guf, så Fredericia balancerer på en knivsæg mellem Superligaen og 1. Division de næste tre uger.
11: Randers FC
Hvor må de have ondt i maven i Randers nu, på trods af at man stadig er et point over stregen.
Foråret har udviklet sig til et trafikuheld i slowmotion, senest med to rædsomme mål indkasseret mod Fredericia, hvor man også startede kampen rystende dårligt.
Målene mangler bare, og nu truer en nedrykning, Randers ikke har spillet til nogen andre steder end i modstanderens straffesparksfelt.
12: Vejle Boldklub
VB er rykket ud af Superligaen, og med nul sejre i 2026 er det ikke den mindste smule ufortjent.
Mod Silkeborg gik det galt til sidst, og vi kan konstatere, at Vejle har en række forskellige måder at tabe kampe på.
Det samlede facit er, at Vejle med afstand er Superligaens svageste hold og trods den megen hype sidste sommer har en trup, der er til at spille i 1. Division.
Det skal man så nu, og om ikke andet kan man begynde målrettet at skrue holdet til august sammen.
