Peter Lassen har fået nyt job Foto: BK Frem

Peter Lassen har fået nyt job

BK Frem har ansat Peter Lassen i en nyoprettet stilling.

Peter Lassen ansat i BK Frem
Foto: BK Frem

I starten af januar stoppede Peter Lassen i Hvidovre IF efter eget ønske.

Siden har han været uden job, men tiden som fri på markedet er nu slut.

Fredag oplyser 3. divisionsklubben BK Frem på sin hjemmeside, at Peter Lassen er blevet ansat i en nyoprettet stilling.

Lassen skal fremover være udviklingschef i BK Frem.

- Frem har haft en særlig plads i mit hjerte, siden jeg selv bar klubtrøjen for mange år siden. Min primære opgave i Frem bliver nu at styrke strukturen på tværs i organisationen.

Peter Lassen ansat i BK Frem
Foto: BK Frem

- Jeg har mange års erfaring med drift og udvikling af fodboldklubber, der gerne vil tage næste skridt, og det bliver også opgaven i BK FREM, siger Lassen til klubbens hjemmeside.

Tilgangen af Lassen er dog ikke den eneste nyhed fra klubben.

BK Frem har nemlig også ansat Kasper Gevaldig som ny administrerende direktør, der overtager stillingen fra Amalie Bremer, der torsdag sagde op.

Peter Lassen var ansat i Hvidovre gennem næsten to årtier.

Mest læste

Notifications

Notifikationer