LIVE: Inviterer Henrik Dalsgaard til kaffe i AaB
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Åben AaB-invitation til Dalsgaard: Han er velkommen
Henrik Dalsgaard kunne onsdag fortælle, at han indstiller sin aktive fodboldkarriere.
Det gjorde han med et dansk mesterskab med AGF, hvilket blev hans tredje i karrieren. Tidligere i karrieren vandt han nemlig også dansk guld med AaB, og her var Rasmus Würtz blandt holdkammeraterne.
Han er i dag transitionstræner i AaB, og han sender i et interview med Tipsbladet en lille åben invitation afsted til Henrik Dalsgaard.
– Jeg har skrevet lidt engang imellem med ham. Han skal være velkommen til at komme ud til AaB og få en kop kaffe, siger Rasmus Würtz til Tipsbladet.
For den tidligere AaB-holdkammerat kom Dalsgaards karrierestop lidt som en overraskelse, fortæller han yderligere.
Jeg var lidt overrasket over, at han stopper nu. Jeg tænkte, at der nok var et par gode sæsoner i ham endnu, men respekt for det, siger Rasmus Würtz.
Rasmus Würtz er faktisk den spiller, som Henrik Dalsgaard har spillet flest kampe med i karrieren. Det blev til 153 kampe på banen sammen for de to Superliga-legender.

AaB












