LIVE: Wass stikker til FCK inden derby
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Braithwaite fortsætter målformen
Det er efterhånden to måneder siden, Martin Braithwaite kom tilbage fra en grim akillesseneskade.
Nu lader den danske angriber så småt til at være tilbage i fuld vigør.
Natten til torsdag dansk tid scorede Martin Braithwaite nemlig igen for brasilianske Gremio.
I hjemmekampen mod chilenske Palestino kom Braithwaite allerede efter fire minutters spil først på en målmandsretur, som den 34-årige dansker nemt headede i mål.
Gremio vandt kampen 2-0, og dermed er de med én gruppekamp tilbage sikre på avancement i Copa Sudamericana – den sydamerikanske pendant til Europa League.
Martin Braithwaite har med nattens scoring scoret fire mål for Gremio i klubbens seneste fem kampe.














