Scorede én gang i AaB – nu har han vildt målsnit for serieklub
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Scorede én gang for AaB: Nu har han scoret 175 mål i 150 kampe
Rolf Toft er nok ikke et navn, de fleste Superliga-kendere husker. Måske kun, hvis du er AaB-fan.
Den nu 34-årige angriber spillede fra 2011 og frem til 2014 i AaB, hvor han nåede 27 optrædener på førsteholdet. Her nåede han at score en enkelt gang i Superligaen mod Silkeborg.
Det er efterhånden et par år siden, at Rolf Toft indstillede sin professionelle karriere efter et par år i islandsk fodbold, men fodbolden har ikke fået lov at ligge stille.
Den tidligere AaB-spiller gør sig i dag som spillende træner i Brønderslev IF, der til daglig spiller i Serie 2. Her har Toft leveret et bemærkelsesværdigt målsnit på 175 mål i 150 kampe.
– Det har været nemt fra dag et derude. Jeg har haft mange spillere inde omkring, og det har bare været nemt. Ham, der er holdleder nu, var formand, da jeg startede. Holdlederne generelt passer lidt bedre til mig i alder end spillerne. Det føles som en stor familie, siger Rolf Toft til TV2 Nord.

AaB












