LIVE: Mistænkt for knivstik mod FCM-spiller: Nu er han anholdt
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Mistænkt for knivstik mod FCM-spiller: Nu er han anholdt
FC Midtjyllands Alamara Djabi blev i foråret udsat for et voldsomt knivstikkeri i Herning.
Hændelsen fandt sted i april, og siden har Midt- og Vestjyllands Politi efterlyst en 20-årig mand som den mistænkte i forbindelse med sagen om den dengang 19-årige FCM-spiller fra Guinea-Bissau.
Politikredsen melder nu, via Politi Update, at den mistænkte mand er fundet og vil blive fremstillet i et grundlovsforhør fredag formiddag.
Alamara Djabi var i forbindelse med knivstikket i livsfare og han blev efterfølgende opereret flere gange.
Den unge FCM’er er i dag kommet sig efter den voldsomme episode. Han er i skrivende stund noteret for tre førsteholdskampe for Ulvene.

FC Midtjylland












