Skadet BIF-profil træner igen fuldt med
Thomas Nørgaard fortæller, at én af hans faste startere igen træner fuldt med.

📍Campo i Brøndby
Max Ejdum har i landsholdsterminen været afsted med det danske U21-landshold.
Her blev det dog kun til én kamp, da han måtte trække sig fra lejren grundet en skade. Derfor missede han resten af U21-landsholdets kampe og kunne heller ikke deltage i Brøndbys testkamp mod IK Sirius.
Det lader dog til, at Brøndby-tilhængerne kan ånde lettet op, da Ejdum er tilbage på træningsbanen, fortæller cheftræner Thomas Nørgaard.
- Jeg synes, at både DBU og Max [Ejdum] har været top i forhold til at håndtere det. De var tidligt ude og i dialog med os i forhold til, hvordan Max havde det.
- Vi gav det et forsøg i forhold til at holde ham i deres regi, og lige så snart, vi kunne se, at det gav mere mening, at han kom tilbage, så rejste han hjem til os og står jo nu her, hvor han har trænet fuldt ud i dag, fortæller cheftræner Thomas Nørgaard til Campo og resten af de fremmødte medier på Brøndby Stadion.
Max Ejdum kom til Brøndby IF denne sommer, men har allerede markeret sig som en stor profil.
Det er blevet til ti optrædener med én scoring og to oplæg til følge.

Det har været en speciel historie omkring Emmanuel Dennis.

Brøndby IF












