LIVE: Zorniger i spil?
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

HSV har tjent millioner på FCK-opgør
Søndag eftermiddag slog Hamburger SV dørene op til Volksparkstadion i Hamborg. Her ventede en venskabskamp mod FC København.
Kampen skulle fejre det 20-årige lange venskab mellem de to klubber.
Det var noget af en kulisse, der var til venskabskampen. Mere end 55.000 tilskuere var på plads på lægterne, hvor de sammen havde skabt en flot tifo med begge holds logoer og teksten ‘KBHSV’.
Med så mange fans på stadion har også skabt en god omsætning for hjemmebaneholdet. Til lokalmediet Hamburger Abendblatt oplyser den tyske klub, at kampen gav billetindtægter for et mellemliggende sekscifret beløb. Hvis man går ud fra, at det er 500.000 euro, så har klubben tjent mere end 3,7 millioner danske kroner på kampen.
Det var tyske HSV, der løb med sejren. Kampen endte 2-0 til Bundesliga-holdet.

FC København
Hamburger SV











