BIF-anfører kan ikke komme ned: Det er som et stof Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

BIF-anfører kan ikke komme ned: Det er som et stof

Luis Binks nyder i den grad at være udtaget og spille for det skotske landshold.

Luis Bink i en hovedstødsduel
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Luis Binks er udtaget til Skotlands landshold for første gang i karrieren.

Han fik sin debut for landsholdet i kampen mod Schweiz, hvor Skotland måtte se sig slået med 0-3.

I anden kamp var det imidlertid noget bedre. Her slog Binks og skotterne Nordmakedonien med 0-2. Og han kan kan slet ikke få nok af at repræsentere det skotske landshold. Det fortæller han i til The Herald Scotland.

- Det er lidt ligesom et stof. Man vil have mere. Når først man har fået sit første fix, bliver man afhængig. Man får lyst til at blive ved med at synge den hymne, fordi det giver et kick - især på Hampden (Park, red.).

- Man vil vinde kampe, holde buret rent og på et tidspunkt komme med til slutrunder, fortæller Brøndby-anføreren.

Artiklen fortsætter efter billedet

Luis Bink i en hovedstødsduel
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Binks fortæller også, at hele oplevelsen med det skotske landshold har været intet mindre end vidunderlig.

- Det hele har været fantastisk - lidt af en hvirvelvind for mig. Når man bliver udtaget, ved man aldrig, om man kommer til at spille, eller hvordan man kommer til at passe ind. 

- Men det er gået rigtig nemt. Det er en trup, der er meget let at komme ind i. Der er masser af erfaring, men også mange nye ansigter.

Brøndby-profilen mener også, at det hjælper ham at spille med så gode spillere som Andy Robertson og John McGinn.

- Når man spiller sammen med bedre spillere, bliver man også selv bedre. Det er fantastisk at spille sammen med Robertson, fordi jeg kan lære så meget af ham.

- Hvis jeg bare kan komme i nærheden af det niveau, de to [Robertson og McGinn] har, så har jeg gjort det meget godt, afslutter Brøndby-kaptajnen.

Skotland spiller tirsdag aften den sidste kamp i indeværende landsholdstermin, når Slovenien gæster Hampden Park i Glasgow.

Læs mere om Luis Binks' oplevelser på det skotske landshold:

BIF-anfører føler sig hjemme: Som at spille med venner

Mest læste

Notifications

Notifikationer