LIVE: AGF-stjerneskud bænket
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

En ekstra PL-titel? Tidligere United-stjerne siger nej tak
I kølvandet på Manchester City’s dom om overtrædelse af de finansielle regler i Premier League, har rygterne om mulige sanktioner svirret i den engelske fodbolddebat.
En af de strafudmålinger, der bliver diskuteret er fratagelse af Premier League-titler.
Tilbage i starten af 10’erne var Manchester United stadig en magtfaktor i engelsk fodbold og særligt 201/12-sæsonen, hvor Premier League blev afgjort i sidste spillerunde, står klart i mange fodboldfans erindring.
Hvis man spørger en af hovedpersonerne fra Manchester Uniteds hold dengang, Wayne Rooney, så skal han ikke bede om at få den Premier League-titel foræret på bagkant.
– Jeg synes ikke, at vi fortjener det. Vi gjorde ikke nok den sæson til at vinde ligaen. Vi var seks point foran med fire/fem kampe tilbage og smed det væk. Som et hold fortjente vi ikke titlen, fordi vi sluttede ikke øverst, siger Wayne Rooney i podcasten Stick To United.
Det var sæsonen, hvor Manchester City vandt Premier League, efter en scoring af Aguero dybt inde i overtiden i den sidste spillerunde.














