Manchester City afviser alt og varsler appel Foto: Photo by PETER POWELL

Manchester City afviser alt og varsler appel

Manchester City har i sinde at appellere kommissionens afgørelse.

Manchester City-spillerne har armene om hinanden.
Foto: Photo by PETER POWELL

En uafhængig kommission er nået frem til en afgørelse i sagen om Manchester Citys alvorlige brud på Premier Leagues økonomiske regler over en ni-årig periode.

Manchester City er blevet kendt skyldige på alle anklager, og nu reagerer klubben på sin hjemmeside.

Her fastholder klubben, at den er uskyldig i alle anklager.

- Manchester City FC er både skuffet og overrasket over Premier League-kommissionens afgørelse, som er blevet offentliggjort i dag.

Klubben er uskyldig i de anklager, Premier League har rejst, og der findes omfattende og uangribeligt bevismateriale, der understøtter klubbens syn på sagen. Klubben vil derfor fortsætte kampen og om nødvendigt forfølge sagen gennem alle relevante juridiske og sportslige instanser, skriver klubben på sin hjemmeside.

Samtidig varsler klubben, at man vil appellere kommissionens afgørelse.

Manchester City-spillerne har armene om hinanden.
Foto: Photo by PETER POWELL

- Premier Leagues proces er fortsat i gang, og væsentlige dele af sagen er endnu ikke afsluttet. Manchester City FC forfølger nu de appel-muligheder, klubben har, da den mener, at afgørelsen indeholder væsentlige fejl både juridisk, principielt og faktuelt og derfor ikke holder.

Klubben kritiserer samtidig den proces, der har stået på i årevis.

- Klubben har i otte år nøje respekteret processen i forventning om, at Premier Leagues bestyrelse og ledelse ville agere som en uafhængig, upartisk og fair instans uden partisk indflydelse.

- Klubben er naturligvis begrænset i, hvad den yderligere kan udtale sig om, indtil alle fremtidige procedurer er afsluttet, skriver klubben.

Manchester City har indtil den 2. oktober til at appellere afgørelsen.

Premier League bekræfter: City er fundet skyldige

Mest læste

Notifications

Notifikationer