LIVE: Brøndby-drenge straffer Birmingham
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

OB-boss ryster posen efter afklapsning
OB skal forsøge at rejse sig oven på den lussing, de fik af FC København i Superligaens runde 7.
Det skal fynboerne gøre i pokalopgøret mod Kolding IF onsdag aften.
Det er ikke ualmindeligt, at cheftrænerne i Superligaklubberne giver plads til nogle af breddespillerne i pokalturneringen, men for OB er der nok et særligt behov for ny energi til at genrejse sig oven afklapsningen til FCK.
Thomasberg var ude efter kampen mod FCK og undskylde til fansene, og understregede, at der skal steppes op i forsvaret.
Det er da også særligt i bagkæden, at OB’s cheftræner har lavet markante ændringer til pokalopgøret, hvor det kun er Mrcus McCoy, der har fået genvalg.
Ulrik Yttergård Jenssen og Julian Pauli danner centerforsvar i stedet for James Gomez og Julius Askou, og Adam Sørensen får chancen på venstre back i stedet for Magnus Andersen.
Finske Topi Keskinen har også fundet vej ind i startelleveren, som betyder, at Alexander Holmstrom glider ud på bænken.














