Trods fatalt AGF-drop: Han er en fantastisk målmand
Felix Beijmo sympatiserer med sin målmand, som fik en uheldig hovedrolle mandag aften.

📍 Campo på MCH Arena
Den kan vise sig at blive rigtig dyr for AGF.
I kampens slutfase i opgøret mellem FC Midtjylland og AGF gjorde Jesper Hansen sig uheldigt bemærket, da han kom til at bokse et indlæg ind i eget net - en scoring, som endte med at sparke gang i Ulvene, som efterfølgende satte kniven ind over for guldaspiranterne fra AGF.
Patrick Mortensen var efter kampen hurtigt ude at beskytte sin målmand, og nu istemmer Felix Beijmo det budskab.
Svenskeren fortæller i hvert fald til Campo og resten af den skrevne presse, er der ingen sure miner er over for veterankeeperen, som har nydt stor succes mellem stængerne i denne sæson.

- Der er ikke så meget at sige. Han er en fantastisk målmand, og han har stået en god sæson. Vi laver alle sammen fejl.
- Der kommer sådan nogle fejl i fodbold nogle gange, og vi skal bare støtte ham, og han skal blive ved med at spille så godt, som han har gjort i de første 80 minutter, og som han har gjort i igennem hele sæsonen.
Det er dog ikke kun AGF-spillerne, der sender kærlige ord i Jesper Hansens retning efter den brøler, han leverede i topkampen.
Det kan du læse mere om herunder.

AGF
FC Midtjylland












