FCM-spiller stukket ned med kniv – Vågnet af koma Foto: FC Midtjylland

FCM-spiller stukket ned med kniv – Vågnet af koma

FC Midtjylland bekræfter tirsdag, at klubbens spiller er blevet stukket ned med kniv i Herning i weekenden.

Alamara Djabi holder en FC MIdtjyllands-trikot op.
Foto: FC Midtjylland

Han har det efter omstændighederne godt, efter han er vågnet fra kunstig koma.

Den 19-årige FCM-spiller Alamara Djabi var i weekenden udsat for knivstikkeri, og efter to operationer er han nu vågnet fra den kunstige koma, han var blevet lagt i.

Efter knivstikkeriet var midtbanespilleren fra Guinea-Bissau i livsfare og blev akut opereret af i alt to omgange, men nu har han det ifølge FC Midtjylland efter omstændighederne godt.

FC Midtjylland er i tæt dialog og samarbejder med myndighederne, og af hensyn til politiets opklaringsarbejde har klubben ikke yderligere kommentarer til sagen.

Djabi har endnu sin superligadebut for FC Midtjylland til gode, men han har tidligere fået to kampe for klubbens førstehold i henholdsvis Europa League-kvalifikationen i denne sæson og anden runde af pokalturneringen i september 2023.

Alamara Djabi holder en FC MIdtjyllands-trikot op.
Foto: FC Midtjylland

Han har i denne sæson været på bænken for FC Midtjylland i Superligaen to gange i efteråret, men siden november sidste år, har Djabi ikke været en del af FC Midtjyllands førsteholdstrup, og ifølge FC Midtjylland var han ej heller i spil til de kommende kampe for vicemestrene.

Alamara Djabi kom til FC Midtjylland fra Benficas ungdomsafdeling som bare 16-årig i august 2023. Siden har han været udlejet til søsterklubben Mafra i hele sidste sæson.

Djabi sluttede sig til den jyske klub bare én måned efter, den to år ældre landsmand, Franculino, også var skiftet fra Benficas ungdomsafdeling.

I første omgang fik Djabi en kontrakt til sommeren 2026, men selvom det ikke er meldt officielt ud, er den angiveligt blevet forlænget til 2029.

Mest læste

Notifications

Notifikationer