Før guldduel: Poulsen forklarer profilers fravær Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Før guldduel: Poulsen forklarer profilers fravær

Hverken Patrick Mortensen eller Frederik Tingager er blevet valgt til AGF’s startopstilling. Jakob Poulsen forklarer hvorfor.

AGF's Jakob Poulsen
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Der er ikke længe til, at den første af de store gulddueller mellem AGF og FC Midtjylland, skal stå.

Til opgøret har cheftræner Jakob Poulsen foretaget et par markante valg.

Jacob Andersen får sin første start for De Hviie siden 2024, mens et par store profiler i Frederik Tingager og Patrick Mortensen er blevet fravalgt til dagens opgør.

Til TV2 umiddelbart før opgøret har Jakob Poulsen dog forklaret, hvorfor han har valgt netop dé 11, som starter på Heden.

Og cheftræneren understreger, at det er det gode makkerskab, som Eric Kahl, Henrik Dalsgaard og Felix Beijmo har etableret siden skaden til Frederik Tingager, som har været afgørende for, at den store stopper må tage til takke med en plads på bænken til dagens store guldduel.

- Tingager har været i spil til at starte i dag. Så ville vi ende lidt ligesom vi gjorde i Viborg med at skulle rotere bagkæden.

AGF's Jakob Poulsen
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

- Det tre drenge, som starter i dag, de har gjort det fantastisk, siden Tingager blev skadet i oktober måned, og det er jo lidt det, som vi har valgt til i dag - det er det forhold, som de tre har oparbejdet igennem en lang periode, og som virkelig har gjort os gode og solide defensivt.

- Og det er derfor, at de tre er blevet valgt, og så var det naturlige valg også at tage Jacob [Andersen] med i dag.

Også veteranangriberen Patrick Mortensen må starte på bænken, og det ikke mindst den modstander, som AGF står over for.

- Vi ved jo godt, at herude kommer der til at være nogle andenbolde og nogle dueller, og Janni [Serra] han er god til at holde fast i den oppe på sidste linje. Det viste han også herude sidste gang, at han er. Det er jo ikke så lang tid siden, han lavede to [mod Viborg, red.]. Det satser vi på, at han gør igen i dag, lyder det fra AGF-træneren til TV2 umiddelbart før kampen.

Storklubber på plads til guldbrag på MCH Arena

Mest læste

Notifications

Notifikationer